I dag når man snakker med andre bryggere, og måske står og smager en øl og diskuterer hvad den indeholder, så falder snakken som regel på humlen. Hvad er det for en humle der er brugt, er der tilsat meget aroma og smags humle. Hvor meget bitterhed indeholder den. Hvis man har tiden til det, så kan snakken om komme ind på, hvilke gær der måske er brugt, og lidt omkring malt. Jeg synes der er alt for stor fokus på humlen !

Det man som regel ikke snakker så meget om, det er malten – Så derfor tilbage til det første spørgsmål – Er malten lige meget ?

Hvis du går i tur rundt i din lokale brygforretning, så finder du mange humlepakker, hvor der på hver enkelt står påtrykt, hvilken humle sort der er i den pågældende pakke. Når du så kommer til malten, så står der fx. påtrykt at det er pilsner – eller Pale ale malt. Pilsner eller Pale Ale betegnelsen siger intet om hvilket bygsort der er brugt i den pågældende pose. Læs mere

Der er mange gode oplevelser med at dyrke dit eget humle, og den fornemmelse det giver, når man ser humle skyde i vejret om foråret, den kan ikke beskrives for dem som endnu ikke har prøvet at dyrke det selv. Jeg vil derfor gerne opfordre alle til at prøve at dyrke deres eget humle.

Det er dog en udfordring ved at bruge den hjemmedyrkede humle, og det er alpha syre indholder eller sagt på dansk – Hvor meget bitterhed er der i den humle du selv har dyrket. Udfordringen er der ikke, hvis du blot bruger humlen som smags eller aromahumle. Ved de sidste humletilsætninger der koges der ikke særlig meget bitterhed ud af humle, så her kan man godt leve med, Læs mere

Noget af det som gør ølbrygning spændende er, at man har mulighed for at sætte sit eget præg på den øl man fremstiller. Hvis du selv rister dit malt, så har du mulighed for at ligge en ekstra dimension på det hele. Det eneste du behøver er faktisk basismalt, så er du i gang.

Når det kommer til ristet malt, så er det faktisk så enkelt, at du blot tager din basismalt og spreder ud på en bageplade i ovnen med den, og så er du i gang. Læs mere

Ja dette er nok et af de spørgsmål man får flest af, når man snakker med en håndbrygger. Skum er noget man ikke rigtig tænker over dnår det er der, menlige så flot som det kan være i et glas, lige så frustrerende kan være når det ikke er der.

Den helt enkelt skum formel er ellers enkelt, og lyder sådan: Skum positive proteiner og CO2 = skum.

Der er dog også andre ting der kan hjælpe dig til skum. Der er ikke så meget tvivl om, at humle også har en positiv effekt, og derfor ser man også typisk, at en IPA der indeholder gode mængder humle, der er man næste pr. automatik en meget bedre skum. Det er anderledes med en øl med små mængder humle. Der kan det være svære, at få et godt kraftigt skum. Læs mere

Der kan være forskellige årsager til, at det kan være en god idé , at tilsætte honning til din bryg. En af årsagerne kan være, at du ønsker at brygge en øl med en lettere krop, og her er honning fantastisk at anvende. En anden årsag kan være, at du ønsker at det færdige øl skal have duft og smag af honning.

Honning består af 95% gærbart sukker. Hvis du holder det op imod 65-75% som et klassisk mæsk indeholder af gærbart sukker. Læs mere

Der er rigtig mange mikrobryggerier, der laver samarbejdsbryg, men hvorfor er der ikke flere “gær type samarbejder” ? Har du nogen sinde tænker over, hvad der ville ske, hvis du tilsatte forskellige gærtyper til dig øl ? Man har gennem flere 100 år brygget øl ved hjælpe af flere forskellige gærtyper. Det var først da viden omkring rendyrkning af gær var kommet frem, at det bliver muligt at isolerer en gærtype. Siden den gang har det mest almindelige været, at man fremstiller en øl af en gærtype – Men har du overvejet hvad der ske hvis man tilsætter mere end en type, og hvorfor skulle man gære det ?

Hvor kan det være en god idé ?

Det kan i nogle tilfælde være en god idé, at tilsætte mere end en gærtype, men hvad skal du overveje inden dy gør det ? Den typiske årsag til at tilsætte mere end en gærtype er, at opnå en lavere FG. Læs mere