Stilarter

Hvis du har en interesse i øl, så har du med sikkerhed også stødt på begrebet trappist øl. I følge en belgisk lov fra 1962, så er trappist øl en beskyttet varetekst, og det er kun et kloster med bryggeri, der kan få lov til at sælge deres øl som trappisk øl – Men hvorfor nu det – Skal der munke i?

Siden øl bølgen er skyllet indover hele Verden er, så er det faktisk kommet flere trappist bryggerier til, som i dag har lov til at sælge ægte Trappist øl. I dag findes de fleste stadigvæk i Belgien, men man finder også trappist bryggerier i Holland, Østrig, USA, Italien, England og Spanien. De mest kendte er dog stadigvæk dem som er beliggende i Belgien.

Der er nok ikke mange haandbryggere der ikke har hørt om en Belgisk Wit. Man skal vel ikke mere end 30 år tilbage, så var der nok ikke særlig mange i Danmark, der var klar over hvad der gemmer sig bag ordet wit. Historien med Wit kan dog dateres mindst 400 år tilbage i tiden, og der er nogle historikere der mener, at en Belgisk wit, var den første humle, hvor humle første gang blev brugt til bitterhed.

Jeg tror de fleste der kender mig ved, at jeg næsten kan lide alle salgs øl. Hvilken øl stilart jeg foretrækker, det er lidt afhængig af hvilket humør jeg er i, om det er varmt eller koldt, eller solen skinner eller der regner en hel dag. Der er altid en øl der passer ind, og sådan er det naturligvis også med en Cream Ale. Hvilken situration passer en Cream Ale så ind ?

Jeg kunne være tilbøjelig til at sige, at en Cream Ale er en ægte tørst slukker. Der er den type øl med deler med naboen over hækken, når græsset er slået og børnene leger i haven. Sådan en ægte forholdsvis let drikke øl.

Jeg har altid været en stor fan af de tyske øltyper, som en Maibock er en af. Disse øl er kendetegnet ved en sprød og ren smag, og det er uanset om man smager på en sprød pilsner til en fyldig bock, så kommer det tilbage en en lækker malt karakter. Det skal dog ikke misforståes at de skal være søde, for det behøver ikke at være tilfældet.

En Maibock eller en helles bock som de også kaldes, så have en rig malt karakter både i smag og i aroma. Den ender typisk til tør altså med en lav FG om du vil. En Maibock er aldrig sød. Den fremstår typisk med en hint af malt sødme, der dog er i god balance med en let bitterhed. En Maibock bør altid være klar, eller krystal klar med en lys gylden farve. Alkohol skal ikke være overvældende, men bør ligger blødt i baggrunden. Gæringen skal efterlade en ren øl med ingen eller meget lidt estere i smagen.

Mørk og fed !

Jeg kan rigtig godt lide den meget ristede smag man finder i en American Stout. Hvis vi kigger på de stilarter der ligger bag en American Stout, så er det et must, at øllen er rig på de brændte og ristede aromaer, rig på chokolade smag. Den eneste stilart der har en mere ristet aroma og smag er en Russian Imperial stout. Det faktum at en American Stout er rig på brændt smag, er også årsagen til, at øllet typisk er mørk brun eller sort i farven.

Nogle ting bliver bedre med alderen – Barleywine kræver tålmodighed.

Hvis vi skal tale om engelsk Barleywine, så kommer vi på ingen måde uden om Thomas Hardy´s Ale. Det er nok den mest kendte Barleywine, om den de fleste drømmer om at brygger. Her finder du dog ikke en øl du brygger i oktober og så drikke til jul. Hvis du ikke har tålmodigheden til at lade den ligger, så vil jeg klart anbefale dig at brygge en anden øl – En Barleywine bliver ikke færdig i løbet af et par måneder.

En Barleywine der har fået lov til at lagre, er en kompleks øl, hvor malten får lov til at dominerer smagen. Humlen er tilstede, men øllet er på ingen måde bitter. Hvis man smager en Barleywine som er ung, så vil du have betydelig mere bitterhed end i en øl der har fået lov til at ligge så længe den skal ligge..

Glemt alt som druer – Biere de Garde er en øl

Navnet antyder næste, at Biere de Garde en en lageret ale type der er lidt i familie med en Saison.Biere de Garde stammer fra der nordlige Frankrig, nærmere bestemt i den del der er beliggende op til grænsen til Belgien. Den franske version er brygget udelukkende med bygmalt, hvor den version der bliver brygget i Belgien, naturligvis også er tilsat lidt sukker som det så ofte sker i Belgien.

Hefeweizen eller tysk hvedeøl er en kategori som du enten elsker eller hader. Hefeweizen er en utrolig let drikkelig øl, men alligevel er der desværre mange som ikke bryder som om disse øl. Jeg tror det hænger sammen med, at de har smagt nogle uheldige eksempler på weizen, og derfor har de allerede taget stilling inden de smager.

Gennem tiden har mange bryggere tilbudt mig en smagsprøve af deres øl. Jeg var ikke speciel glad når en brygger kom med en weizen. Jeg ved af erfaring, at der bliver brygget rigtig mange dårlige weizen af danske brygger. Det vil jeg gerne slå et slag for vi laver om på.

Der er måske mange der ikke synes en tysk pilsner at det mest spændende at brygge, men der er faktisk en stilart du skulle prøve at kaste dig ud i. Det er faktisk heller ikke så let som du tror.

Hvis man sidder og kigger på opskrifter på en tysk pilsner, så ser det faktisk ret let ud, men det er faktisk en stilart, som er en svær nød at knække. Det er ikke så let som opskriften måske lyder. Så giv dig selv en udfordring, så går det op for dig, at det faktisk ikke er så let.

Den største udfordring ved at brygge en tysk pilsner er, at opnå den tørre smag som denne stilart er kendt for. Den skal være tør og sprød. Farven på en tysk pilsner at typisk lysere end de kender det fra de andre pilsner kategorier. Det færdige resultat skal være tør og meget ren i smagen. Estere skal ikke være tilstede i en tysk pilsner.

Russian Imperial Stout – Engelsk øl med russisk sjæl

Hvis man sidder og snakker øl med gode venner, og snakken falder på stouts, så er det sjovt hvor forskellig opfattelse af, hvad en stout egentlig er. Det er faktisk ikke uden grund, for forskelligheden mellem stout er rigtig stor. Den går lige fra sorte tynde øl, hvor smagen ikke er som mange forbinder med stouts, og så over i de helt tykke og kraftige øl.

Du finder indenfor stout kategorien udtryk som baltisk, chokolade, coffee, dry, russian, foreign, imperial, irish, milk og så videre. Stout kategorien er er bred, at den i virkeligheden burde være opdelt i flere forskellige. Det er lidt som om, at hvis øllet er sort, så kaldes det en stout. Det er dog en kæmpe forskel, på de forskellige stouts.