Der kan være forskellige årsager til, at det kan være en god idé , at tilsætte honning til din bryg. En af årsagerne kan være, at du ønsker at brygge en øl med en lettere krop, og her er honning fantastisk at anvende. En anden årsag kan være, at du ønsker at det færdige øl skal have duft og smag af honning.
Honning består af 95% gærbart sukker. Hvis du holder det op imod 65-75% som et klassisk mæsk indeholder af gærbart sukker. Læs mere
Der er rigtig mange mikrobryggerier, der laver samarbejdsbryg, men hvorfor er der ikke flere “gær type samarbejder” ? Har du nogen sinde tænker over, hvad der ville ske, hvis du tilsatte forskellige gærtyper til dig øl ? Man har gennem flere 100 år brygget øl ved hjælpe af flere forskellige gærtyper. Det var først da viden omkring rendyrkning af gær var kommet frem, at det bliver muligt at isolerer en gærtype. Siden den gang har det mest almindelige været, at man fremstiller en øl af en gærtype – Men har du overvejet hvad der ske hvis man tilsætter mere end en type, og hvorfor skulle man gære det ?
Det kan i nogle tilfælde være en god idé, at tilsætte mere end en gærtype, men hvad skal du overveje inden dy gør det ? Den typiske årsag til at tilsætte mere end en gærtype er, at opnå en lavere FG. Læs mere
I vores beskrivelser over stilarter som denne, der kan jeg til tider godt lide at præsenterer stilarter som jeg mener er oversete. Det er præcis sådan jeg det med en milk stout. Der er ikke særlig mange bryggerier der i dag har denne ølstil til stil, og populariteten for denne øltype, har gennem tiden også svinger meget.
Det første optegnelser der findes omkring denne øltype er fra 1907. Har starter det engelske bryggeri Mackeson’s Brewety deres milk stout. Navnet milk stout er brugt, fordi der til en milk stout er tilsat laktose, eller mælkesukker. Laktose har den egenskab, at det ikke kan gæres væk af ølgær. Det betyder også, at den mængde laktose du tilsætter til urten før gæring, den findes også som ugæret sukker i det færdige øl.
Det var dog først i 1925 hvor Mackeson’s Brewery blev overtaget af Whitbread, at milk stout blev udbredt til hele England. Whitbread var på daværende tidspunkt det største i England, så de havde helt andre muligheder for salg og distribution. Læs mere
American steam beer er en klassiker, som vi her kigger lidt nærmere på. Når man siger en amerikansk klassiker, så er værd at bemærke, at det første bryggeri i USA, faktisk først åbner 600 år efter, at det første bryggeri er åbnet i Europa. Der er derfor ikke den sammen historie i USA, som man finder det i Europa.
Når jeg siger American Steam beer til dig, så vil du måske komme til at tænke på Anchor Steam beer. Det er også det bedste kendte eksempel, men hvor mange andre steam beer kender du egentlig ? Læs mere
Langt de fleste der starter med at brygger øl, starter med en eller anden ale type. Vi har derfor valgt at lave 10 gode råd til at brygge den bedste ale. Grunden til at de fleste starter med at brygge en eller anden ale type, skal som regel findes i gæringstemperatuen. Ale er en overgæret øltype, der gærer bedst ved 18-22 grader. Det er et temperaturinterval de fleste kan findes et eller andet sted i huset. Jo højere du ligger i temperaturintervallet, har betydning for det færdige resultat. Jo højere gæringstemperetur, jo flere smagskomponenter som estere danner gæren. Det kan derfor være interessant for dig, at lege med forskellige gæringstemperaturer, hvis du har mulighed for at styre denne.
Tilbage til de 10 gode råd til dig: Læs mere
Du har måske gået et stykke tid og drømt om at brygge din egen øl. Det er meget heldig, for det er nok årsagen til at du læser dette. Det er lettere end mange tror at starte med ølbrygning. Det fylder heller ikke en helt lejlighed. Der er ingen ulemper for dine naboer, for det lugter ikke, som man går rundt og tror – Der er faktisk ikke nogen undskyldning for ikke at komme i gang. Læs mere
Jeg tror alle ved, at det kan være svært at finde tid til ølbrygning nogle gange, men det er fordi du vende ligningen lidt forkert. I dag er det måske sådan, at du planlægge en masse ting, og så venter du på at der er en dag fri til brygning. Det kan derfor være svært at finde tiden til brygning. Det kan derfor være en rigtig god idé, at vende den planlægning om.
Når året får i gang, så sidder du dig ned og ligger nogle brygdage i kalenderen, for på den måde, at har du dem allerede planlagt, det du vil derfor ikke igen stå i den situation, at det er alt for længe siden du har fået brygget. Når du så sidder i starten af året, så for du på samme tid planlagt hvilke øl du skal lave på den forskellige dage. Det har også den fordel, at du ikke kommer til at glemme nogle øl typer, eller øl til nogle lejligheder. Lig derfor en brygdag pr. måned fast, og læg dig også fast på, hvilken øltype du skal brygge de forskellige dag. Læs mere
Vi har typisk ikke voldsamme problemer med varme i mange måneder om året. Når det så endelig ske, så kan det være svært at styre ens gæringstemperatur, når man nu ikke er vandt til at have det problem. Det er dog nogle gode råd du kan følge, for at opnå en meget mere stabil gæringstemperatur.
Det første du skal gøre er, at du vælge en øl der har nogenlunde den gæringstemperatur det naturligt er. Det vil i sommer perioden siger overgæret øl, og hvis det er rigtig varmt, så kan du med fordel få brygget din juleøl i belgisk udgave, eller hvedeøl. Læs mere
En dobbeltbock er som navnet måske antyder, en stærkere version af den klassiske tyske undergæret bock.
Når man brygger øl selv, så har man altid den fritid, at man kan selv navngiver det øl man brygger. Der er dog en tradition omkring dobbeltbock som du skal være opmærksom på. Der er nemlig en tradition for, at ølnavnet altid skal afsluttes med et TOR. Det er en gammel tradition som stammer fra den gamle tyske munkeorden kaldet Paulander. Navnet får måske dine tanker til at tænke på en klassisk kommerciel tysk bock og ja det er der navnet stammer fra :-). Læs mere
Hvis du brygger på ekstrakt, så har du måske nogen sige, at det er bedst hvis man koger med den fylde mængde vand. Du har måske ikke en gryde der er stor nok til dig, og har ikke lyst til at anskaffe dig en på nuværende tidspunkt.
Det er rigtigt, at det har fordele at koge den fulde mængde med vand, for på den måde får du den bedste udnyttelse af humle. Der sker det med humle, at jo mere sukker der er i urten, jo mindre af bitterheden får du trukket ud af den. Det vil med andre ord sige, at hvis du skal brygge 20 liter urt, og måske kun har en gryde der kan indeholder 10 liter, så koger du kun den halve mængde vand, og din OG i urten er derfor dobbelt så høj, som den ville have været, hvis du havde haft en gryde, der kunne indeholde 20 liter. Læs mere