Diacetyl er en naturlig del af en gæring, men hvor meget der er tilbage i det færdige øl, har du kontrol over. Diacetyl forekommer dog i mange kommercielle øl som fx. mange belgisk øl samt ales. Hvis Diacetyl forekommer i lager øl, så bliver det typisk betegnet som en fejl og en uønsket smag.
Hvis du ikke ved hvordan diacetyl smager, så prøv at drik en typisk tjekkisk pilsner. Den drikker den varmt. Når du drikker den, så sørger du for at få øllet godt rundt i munden. Når du synker øllet, så bid mærke i den smag af smør eller laberlaver. Det er diacetyl. Det kan være svært at smage den til start, men prøv det nogle gange. Når får du en gang har fundet ud af hvordan det smager, så vil du til hver en ting kunne genkende den. Den er i varmt øl ikke speciel behageligt, og det er når øllet er varmt du smager den bedst.
Diacetyl opstår som tidligere sagt som en naturlig del af den gæring. Den kan dog også opstå som et resultat af en infektion. Derfor er det første du skal gøre, at undersøge om du får gjort godt rent. Selvom diacetyl er naturligt fremkommet af en gæring, så er gæren også i stand til at fjerne den igen. Måden du gør det på er, ved at lade øllet være på gærkagen en dag eller to efter endt gæring. Dette kaldes for “Diacetyl rest”. Hvis du ikke har temperatur styring på dine gærtanke, så lader du øllet gære ved normalt temperatur til den er cirka halvvejs. Herefter hæver du temperaturen til 18 grader. Her lader du øllet gære færdig. Når der ikke længere er aktivitet i gærrøret, så omstikker du eller hælder på flasker og stille øllet ved normal lagering temperatur.
