Jeg tror først der skal lave en lille advarsel. Jeg har ikke kunne finde ud af, om fremstilling af denne øl er lovligt at gøre hjemme. Jeg vil derfor anbefale dig, at undersøge sagen, inden du går i krig med fremstilling af Eisbock.
En Eisbock er en dejlig vinterøl. Den er god, fyldig og har en dejlig smag. Man mener at Eisbock stilarten opstod i Bayern i Tyskland på grund af dovenskab. En bryggersvend på et brygger i Bayern, var træt en efter efter arbejde, og på trods af, at mester havde sagt, at øltønderne udenfor, skulle stilles ind, inden fyraften, så valgte den unge bryggersvend at lade dem ligge ude om natten. Det skulle dog vise sig, at det blev en iskold vinter. Det havde det resultat, at øllet i tønderne var delvis frosne den næste morgen. Det havde det resultat, at øltønderne var ødelagte, man troede øllet var ødelagt. Brygmesteren valgte dog at kigge lidt nærmere på indholdet. Det viste sig, at kerne af tønderne, der var øllet stadigvæk flydende. På det tidspunkt var man ikke klar over, at frysepunktet for vand og alkohol var forskellig. Man smagte på øllet, og sådan blev en ny øl stil født ved en fejl.
Fremstilling af Eisbock
Eisbock kan fremstillet af hvilken som helst øl. I Bayern er det dog typisk undergæret Doppelbock der anvendes som base. OG er typisk på eller over 1068. Man kan dog vælge at lege med forskellige baser, og man kunne også forestille sig, at anvende fx. hvedeøl eller en ale – Det er kun fantasien der sætter grænsen. Rådet til folk der brygger All-grain er, at fremstille en så stærk urt som dit udstyr tillader dig det. Hvis du brygger på ekstrakt, så er det mere enkelt, for du kan lade være med at tilsætte så meget vand, som man normalt ville gøre. En all-grain brygger kunne også overveje, om ikke det kunne være en idé, at tilsætte noget ekstrakt til urten, for på den måde at få en højere OG.
Du brygger øllet helt som du plejer, og vælger du den tyske metode med en dobbelt bock, så gærer du den ved de anbefalede 8-12 grader. Når gæringen er færdig, så omstikker du øllet. Inden du omstikker øllet, så vælg den nye gærtank med omtanke. Du skal være sikker på, at der er plads til den i fryseren. Når øllet er omstikket, så skal det i fryseren. Være sikker på, at der er god plads i gærtanken, for når øllet fryser, så fylder det mere, og det er vigtigt at der er plads til det i din gærtank.
Hvad er den optimale temperatur
Den optimale temperatur i din fryser eller udenfor er -4 grader, hvor du lader øllet stå i 10 timer. Det er også Ok med en lavere temperatur, du skal blot være opmærksom på, at iskrystaller dannes hurtigere ved en lavere temperatur. Hvis du efterlader øllet udenfor i frostvejr som det oprindeligt skete på bryggeriet i Bayern, så kan du naturligvis ikke styre temperaturen.
Den letteste måde at si vandet fra, er ved hjælp af et lille dørslag. Sørg for at desinficerer det inden brug. Derefter sænkes det helt enkelt ned i spanden med øl, og du fisker isklumper op.Vær omhyggelig med, at du ikke får øllet iltet. Når du tager din si op, så sørg for at fjerne den så hurtig som muligt, så det ikke drypper ind i øllet. Hvis du efterlader øllet for længe eller for koldt inden denne proces, og der er dannet for store isklumper, så kan det være lettere, at anvende en hævert til at suge den ikke frosne del op. Den is du fisker op, sørg for at komme den i en skål eller lignede, så du kan holde styr på, hvor meget du har fisket op. Hvis du efter endt omgang finder ud af, at du har taget for lidt is op, så gentager du blot processen, indtil du har samlet nok vand op.
Hvor meget vand skal fjernes ?
Der er muligt at beregne sig frem til, hvor meget vand man skal fjerne, for at opnå den ønskede alkoholprocent. Hvis vi antager, at du er startet med en doppelbock med en OG på 1078 og endt ud med en FG på 1020. Så ender du op med cirka 7,4% alkohol. Lad os antage, at du efter omstikning er endt op med 17 liter øl. Du har derfor (17 x (7,4/100)) = 1,258 liter ren alkohol i dit øl. Hvis du ønsker at den færdige øl skal have en alkohol på 10%, så ser det sådan ud: 1,258 / (10/100) = 12,58 liter. Du skal så fjerne forskellen mellem de oprindelige 17 liter og 12,58 (17-12,58) = 4,42 liter vand.
Når du har fået siet nok vand fra, så tager du øllet op af fryseren, og omstikker det, til en mindre beholder hvis du har en. Øllet er nu klar til at hælde på flasker eller fad. Øllet indeholder ikke længere CO2 som du kender det fra din normale bryg. Øllet indeholer sandsynligvis hellere ikke længere levende gær, da dette ikke har overlevet at bliver frosset. Det er ikke noget problem hvis du har planer om at hælde dit øl på fad, for så kan du blot tilsætte CO2 til øllet. Hvis planen er at hælde øllet på flasker, så opvarmer du øllet til stuetemperatur. Efterefter tilsættes lidt gær til eftergæring. Tilsæt lidt mere sukker til eftergæring end du plejer.
Øllet har rigtig godt at at få lov til at lagre længe. Det er en fyldig stærk øl, så lad den stå nogle måneder inden du begynder at smage på den.
Opskrift
En opskrift på en Eisbock kunne være sådan:
All-grain version
2900 gram Pilsner malt
4100 gram Munich malt
700 gram Cara-Crystal
Humle:
8,5 gram Hallertau Magnum 15% 60 min
28 gram Hallertau Mittelfrüh 5 min
Gær:
2206 Bavarian Pilsner Wyeast eller WLP838 German lager
Mæskeprogram:
50 grader i 30 min
64 grader i 15 min
69 grader i 30 min
78 grader i 5 min
OG: 1078
FG: 1020
Fremgangsmåde:
Efter endt gæring, så omstikkes øllet og sættes i fryseren. Efter 10 timer sies cirka 5 liter is væk, så du ender op med et bryg på omkring 10%.
Advarsel:
Som tidligere omtalt, så er det uvist om det er lovligt at fremstilles Eisbock hjemme. Du skal selv finde ud af lovligheden af ovenstående fremstillingsmetode, og vi kan ikke på nogen måde gøres ansvarlige