Det er ikke sikkert det kommer som en overraskelse for dig, men der er en ingrediens i en trappist øl, det måske ikke er til at skaffe. Lovgivningen er nemlig skruet sådan sammen, at selvom trappist øl består af få ingredienser, så er en af dem munke. Trappist øl er en meget beskyttet titel, og det er derfor kun 11 bryggerier i Verden, der lovligt kan bruge denne betegnelse. Disse bryggerier er:
Westmalle (Belgien)
La Trappe (Holland)
Westvleteren (Belgien)
Achel (Belgien)
Rochefort (Belgien)
Chimay (Belgien)
Orval (Belgien)
Engelzell (Østrig)
Zundert (Holland)
Tre Fontane Abbey (Italien)
Spenser (USA)
Det er klart trappist bryggerierne i Belgien der er de mest kendte for offentligheden, og du har måske smagt nogle af deres øl, hvoraf nogle af dem kan købes i Danmark. Der er andre af bryggerierne, hvis øl ikke er at finde i Danmark, hvorfor de typisk ikke er velkendte, på disse breddegrader.
Trappist øl må ikke forveksles med klosterøl. Klosterøl er en betegnelse, hvor klosteret har overgivet produktionen af øl, til bryggerier uden for klostret murer, og det kan derfor ikke længere kaldes for trappist øl. Et af kravene er nemlig, at øllet bliver brygget indenfor murerne på klostret – Med andre ord, så er den ingrediens du ikke kan bruge; munke. Det betyder også, at du ikke hjemme kan brygge trappist øl, du kan brygge belgisk ala trappist, med mindre du altså bror på et af disse klostre, men det gør du sandsynligvis ikke 🙂
Udover at trappist øl er brygget på et af ovenstående klostre, så er det svært at sætte en betegnelse på øllet. De kan i alkohol, variere mellem 4-12 % alc. De er typisk lyse, gyldne eller mørk kobberfarvet. Aromaen er kompleks, med mange estere , og nogle gange har de en sødlig eftersmag. Jo stærkere en trappist øl er, jo mere kompleks er den typisk i smagen. Det er dog lidt som om, at der ikke rigtig er nogle regler for trappist øl. Heldigvis er det sådan, at hvert enkelt kloster er unikke i deres smagsprofil, og heldigvis for det, for ellers ville vi ikke have hvad vi nok kan kalde “gulddommeligt øl”
Det er meget forskelligt hvor åbne de forskellige trappist bryggerier er omkring deres ingredienser. Et brygger som Chimay fx. de er ekstrem lukkede omkring deres opskrifter, og det er utrolig lidt der er sluppet ud til offentligheden, omkring disse øl. Der er dog som om der er en fælles nævner der går igen blandt trappist øllene – Hvilket er sukker. Der tilsættes i langt de fleste bryg sukker. Det kan dog være i form af kandis, almindelig sukker, rørsukker eller honning.
Hvis du selv ønsker at brygger en trappist øl (dog uden at være en ægte), så er det vigtigt at du vælger en gær der er beregnet til formålet. Deres findes forskellige trappist gær type, og hver enkelt af dem er karakteristisk på deres egen måde. Fællesnævneren er dog, at gær typer danner en god del estere under gæringen, hvilket er med til at give den specielle smag du finder i trappist øl.
Malt
Der er står forskel på, hvor kompleks de forskellige trappist øl er i deres maltsammensætning. Hvis du tager en øl som Westmalle, så består den af 4 forskellige malttyper. En anden øl som Orval er meget mere enkelt i sin sammensætning, og består kun af pale ale malt og lidt karamel malt. Det virker også som om, at mange bryggerier anvender munich malt til at give farve og fylde til det færdige øl.
Husk på at serveringstemperaturen fra en trappist øl bør være omkring 10-15 grader. Du må endelig ikke serverer den for koldt, for så kan du ikke fornemme alle de lækre smagsnuancer, og den komplekse smag du finder i øllet.
