Det er svært at sige, hvor gammel Barley wine stilen er, for det er på en gang en helt gammel stil, der stammer fra de engelske traditioner, hvor man brygger flere øl ud af samme bryg. På den måde var den første urt der kom ud, særdeles kraftig og tung, og er forhistorien for den Barley wine vi kender i dag. På den anden måde, at opstod navnet først langt senere, og det er faktisk først i 1903, at stilen Barley wine er blevet omtalt første gang.
Når man hører ordet Barley wine, så kunne man godt fristes til at to,r at denne øl har noget med vin at gøre. Der er dog hverken tilsat juice fra vindruer eller lignede. Navnet er opfundet af smarte markedsføringsfolk, der synes det var det helt rigtige navn, til denne stærke og kraftige øl.
Barleywine definitioner
Det virker som om alt er tilladt når man brygger Barley wine. Når man kigger på de kommercielle eksempler der findes i denne kategori, så er der følgende retningsliner til brygningen:
Bryg en så stærk byg øl som muligt
Farve: Blond til brun
Humle: Brug en hvilken som helst humle og IBU som du synes
Gær: Den overgær du synes egner sig bedst
Det kunne dog give god mening, hvis man deler Berley wine op i 2 gruppe, nemlig de engelske og de amerikanske typer. De amerikanske typer har en tendens til at være mere kraftig humlet, og der anvendes typisk aroma humle til brygningen.
Den typiske OG for en barley wine ligger på 1090 – 1100, og FG ligger typisk på 1020-1023., hvilket giver en typisk alkoholprocent på 8-10%. Du skal dog ikke lede særlig længe, inden du finder eksempler på barley wine på op til 14 %. OG af en sådan størrelse, er typiske ikke nogen udfordring for ekstrakt bryggeren, men for All-grain bryggere, så er det typisk et problem at opnår en så høj OG. Typisk så er den første urt der kommer ud på omkring 1090. Du kan dog komme højere op, ved at koge noget af vandet væk, eller fx. tilsætte maltekstrakt.
Når det kommer til gæren, så skal du være god ved vores små venner. Du skal for at opnå et OG fald på 65 point, have gær, og ikke bare gær massere af gær. Du kan med fordel tilsætte to pakker tørgær hvis du brygger med det. Sørg også for, at du få iltet urten efter alle kunstens regler, så du er sikker på, at du har gær nok, så gæringen ikke går i stå.
En så kraftig og alkohol tung øl som en Barley wine, skal ligesom vin have en god lang lagringstid. Der er forskellige meninger til, hvor lang den skal være, men du skal regne med mindst 6 måneder. Jeg synes personligt at du skal regne med omkring 12 måneder. Det kan dog være svært første gang, så prøv at smag på dem efter 6 måneder. Husk dog at gem nogen til der er gået 12 måneder og måske mere, for jeg synes det er en langt bedre oplevelse på det tidspunkt.
Gode råd
Hvis man ikke tænker sig om, så er det typisk i din mæske gryde at de fleste får problemer. Din gryde er måske designet til at brygge urt om OG omkring 1060 eller lignende. Hvordan får du så, så meget mere malt i som det kræves, for at du fx. kommer op på OG 1100. Du vil sandsynligvis forsøge at komme mere malt i, men det kan desværre give alle mulige andre problemer når man forsøger sig med det. Sparging kan være et problem, for malten er meget tungere end du er vandt til, og derfor er der stor risiko for, at det sætter sig i dit filter. Et andet problem du får, er din effektivitet, eller hvor godt du udnytter malten. Når du kommer så meget mere malt i, og ikke skal ende ud med mere urt end du plejer, så vil din effektivitet med sikkerhed falde, og du lander sandsynligvis ikke så højt som du havde regnet med på forhånd.
Jeg kan klart anbefale dig, at du tilsætter malt ekstrakt. På den måde, så har du mulighed for at lande på den OG som du har bestemt dig til. Hav derfor altid noget ekstrakt på lager, når du har besluttet dig til at brygge barley wine. Et andet godt råd er, at du går ned i brygstørrelse, for ikke at presse dit udstyr mere end godt er. Der er jo ikke nogen der siger, at du nødvendigvis skal brygge de 20 liter du normalt brygger.
Vi kan anbefale denne opskrift på en Barley wine
OG: 1128
FG: 1020 – 1032
IBU: 50-70
Alkohol: 12,3%
Malt
6200 gram Pale Ale
1400 gram münich malt
230 gram Cara-Crystal
Humle:
60 gram Galena 13% i 60 min
14 gram Mt. Hood i 5 min
Gær: Wyeast 1028 London Ale + WLP007High Gravity English Ale
Mæsk:
Mash-in: 65 grader
Mæsk: 65 grader i 60 min
Mash-out: 78 grader i 5 min
Opskriften er sammensat sådan, at du brygger urten af to lige store omgange. På de måde, så brygger du kun halv mængde. Du skal gerne brygge anden omgang senest dage efter den første omgang. Sørg for at lave en god stor gærstarter med begge gærtyper, og tilsæt disse til den første urt. Lad dette gære, og når anden omgang af brygget er færdigt, så tilsættes dette til den første gærspand.