Reinheitsgebot – Hvad er sandheden om denne lov

i Nyttig info af

ReinheitsgebotReinheitsgebot – Det er nok tæt på, at man kan kalde det, den mest omtalte regel indenfor ølbrygning. I sin enkelthed, er det en over 500 år gammel lov fra Tyskland. Formålet med den var, at regulerer ølbrygningen i Tyskland. I sin enkelthed skulle den regulerer, hvad der var godkendt at komme i øl, og hvad var ikke OK. Mange kender måske sætningen – “De eneste ingredienser der må komme i øl, var: vand, bygmalt, humle og gær – Sandheden om indholdet er dog lidt mere nuanceret, og Reinheitsgebot indeholdte derfor lidt flere ting.

Den dag i dag tror mange, at Reinheitsgebot stadigvæk er gældende i Tyskland. Grunden til dette skal findes i de mange bryggerier, der stadigvæk på deres etiketter skriver, at øllet er brygget efter Reinheitsgebot. I dag er det dog lovligt, at markedsføre et produkt som øl, men hvor øllet indeholder andet end de 4 ingredienser, der er omtalt i den oprindelige Reinheitsgebot. Den opmærksomme læser har nok allerede bemærket, at der i den oprindelige lov stod BYGMALT. Det betyder med andre ord, at hvedeøl faktisk ikke kunne være bygget efter Reinheitsgebot.

Man kan mange steder støde på sætningen, at Reinheitsgebot er Verdens ældste forbruger beskyttelseslov. Det kunne det også havde været, bordset fra, at Reinheitsgebot oprindelige ikke have noget med øllets kvalitet at gøre. Formålet med loven var faktisk en anden, som var prisregulering. Reinheitsgebot blev til som en aftale mellem bryggerier og den tyske stad. Grunden til at den blev til var, at man gerne ville have folk til at drikke mere øl. Det man måske lyde lidt underlig i dagens Danmark. Grunden til loven blev indført var faktisk at få en bedre kvalitet på øllet, for på den måde kunne man få forbruget op, og den tyske regering kunne få mere skat i statskassen.

Hvad skete der med hvede og rug ?

Som tidligere omtalt, så omtaler Reinheitsgebot ikke hevde med noget ord. Det var oprindelig byg. Grunden til dette var et regulært, at hvede og rug var forbeholdt brødproduktion, så Byg var en afgrøde man ikke brugte til at brødføde befolkningen med. Reinheitsgebot bestemte, at det var forbudt for private bryggerier at anvende hvede i øllet. Bryggerier prøvede dog at tilsætte hvede til deres øl, og man fandt frem til, at det gave en meget mere frisk øl, end det typiske mørk øl man fremstillede på byg. Klostre var ikke omfattet af love, hvorfor de havde lov til at anvende hvede i deres øl. Loven blev sidenhen lavet om, så også hvede og rug var OK, at tilsætte øl.

I 1987 var det dog slut. EU domstolen bestemte, at det nu var OK at markedsføre øl der indeholdt andet en malt, humle, gær og vand. Grunden til beslutningen skal findes i EU indre markedet. Det skulle være sådan, at fx. belgiske øl der typisk anvender sukker, også skulle kunne sælges som øl i Tyskland. Der findes dog stadigvæk mange bryggerier, der på deres etiketter skriver, at den er brygger efter reglerne i Reinheitsgebot.

Mit navn er Klaus Egebjerg og jeg har brygget øl i snart 20 år. Jeg har altid haft en stor interesse i at fremstille fødevarer selv, hvilket også var det som fangende min interesse ved ølbrygning. Jeg har tidligere været medejer af en brygbutik, der solgte udstyr og råvarer til danske hjemmebryggere, og den vej igennem, har jeg fået en stor erfaring i at rådgive folk der brygge øl i hjemmet.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

four × 1 =