Tysk hvedeøl er en helt fantastisk øl, i den danske sommervarme. Den indeholder meget må mængder af humle, hvilket gør den til en rigtig tørst slukker. Så hvis du endnu ikke har fået brygget en god tysk hvede øl på ekstrakt, så fortvivl ikke, for du kan nå det endnu. Du skal også huske på, at det ikke kun er om sommeren at tysk hvedeøl er godt.
Ingredienser:
3,0 kg. Tørret hvedeøl ekstrakt
14 gram Hallertau Perle 7,7 %
7 gram Saaz 3,7 %
3068 Wyeast Weihenstephan Weizen (flydende gær)
Fremgangsmåde:
Kom 11 liter vand i en gryde, og tilsæt den tørrende malt ekstrakt. Bring det derefter op og koge. Du skal være lidt forsigtig, for lige inden det begynder at koge, så dannes der en del skum. Pas på det ikke skummer over i gryden. Du kan med fordel løfte lidt i gryden, hvis det er ved at koge over. Når det har kogt et par minutter, så dannes der ikke længere skum, hvorfor du kan lade det koge. Det er vigtigt at der er god gang i kogningen.
Tilsæt derefter 14 gram Perle humle, og lad det koge videre i 45 min. Herefter tilsættes der 7 gram Saaz humle, og herefter koger du videre i 15 min. Herefter hælder du det over i din rengjorte gærspand. Tilsæt vand, så du når op til 20 liter. Check herefter temperaturen. Er den over 25 grader, så skal urten nedkøles mere, inden der tilsættes gær. Hvis du har en chiller kan du med fordel brug den. Hvis du ikke har sådan en, så fyld vasken med med isvand, for på den måde at få en hurtig nedkøling. Når temperaturen er under 25 grader, så tilsætter du gæren.
Stil det varmt til gæring 18-22 grader. Kom vand i gærrøret og lad det stå. Du vil sandsynligvis se/høre aktivitet i gærrøret inden for 4 timer. Hold øje med at der er vand i gærrøret løbende. Er der ikke det, så efterfyld efter behov. Det vil gære i 2-4 dage. Når aktiviteten er ophør, så omstik det til en nu rengjort spand med en hævert. Lad det stå der i en uge.
Det er nu klart til at hælde på flasker. Tilsat 7 gram sukker på liter færdigt øl. Kog sukkeret op i så lidt vand som muligt, og hæld det ned i øllet. Rør rundt, og hæld på flasker eller fad. Lad det nu stå i 2-3 uger, ved den samme temperatur som øllet gærede ved.
Det er ny klar til at smag