I vores beskrivelser over stilarter som denne, der kan jeg til tider godt lide at præsenterer stilarter som jeg mener er oversete. Det er præcis sådan jeg det med en milk stout. Der er ikke særlig mange bryggerier der i dag har denne ølstil til stil, og populariteten for denne øltype, har gennem tiden også svinger meget.
Det første optegnelser der findes omkring denne øltype er fra 1907. Har starter det engelske bryggeri Mackeson’s Brewety deres milk stout. Navnet milk stout er brugt, fordi der til en milk stout er tilsat laktose, eller mælkesukker. Laktose har den egenskab, at det ikke kan gæres væk af ølgær. Det betyder også, at den mængde laktose du tilsætter til urten før gæring, den findes også som ugæret sukker i det færdige øl.
Det var dog først i 1925 hvor Mackeson’s Brewery blev overtaget af Whitbread, at milk stout blev udbredt til hele England. Whitbread var på daværende tidspunkt det største i England, så de havde helt andre muligheder for salg og distribution. Ordet milk stout blev forbudt på et tidspunkt, da de engelske myndigheder mente, at det ar misledning af forbrugerne, så en øl der indeholder ordet milk, kunne forveksles til at være sundere end det er tilfældet. Herefter blev det almindelige navn sweet eller cream stout. De engelske forbrugere begyndte dog i perioden, at søge hen imod de lettere pale ales og lagers. I dag er der InBev der ejer brandet Mackeson stout. Den bryggers stadigvæk, men i langt mindre skala end tidligere.
Da øl bølge begyndte at vokse i USA, det blev også milk stout taget op igen. I USA var det dog i en nyfortoldning. De oprindelige engelske milk stout var på omkring 3% alkohol, mens det var normalt i USA, at en milk stout indeholder mellem 6-7% alkohol, så det er en langt kraftigere øl der findes i USA.
Hvad er en milk stout?
Det giver ikke rigtig mening at tale om, at sådan er en milk stout, OG er sådan og sådan og FG sådan og sådan. Grunden til det er, at jo mere laktose der tilsættes, jo højere er både OG og FG, en alkoholprocenten er ikke højere af den grund, netop fordi laktose ikke gære væk. Laktose indeholder ikke så meget sødme og almindelig sukker gør det. Laktose giver dog en rigtig god balance med ristet malt som chokolade eller black malt. Der er forskellige holdninger til, om det skal være chokolade eller roasted barley eller et mix af dem. Der kan der ligge mange forsøg i, men jeg vil dog anbefale også at prøve med et mix af chokolade og dehusked black. Dehusked black fordi der ikke inndeholer så meget bitterhed, som almindelige black.
Humle spiller ikke så stor en rolle i milk stout, og humle anvendes typisk kun som bitterhumle, og der tilsættes typisk ikke smags eller aroma humle, og hvis der gør, så kun i mindre mængder. Det anbefales at IBU ligger mellem 15-35. Jo højere FG og alhokol %, jo højere i intervallet skal du ligge, for at skabe balance i øllet.
Hvor høj skal alkohol procenten så være. Jeg holder af at brygge en 4-5%, men du kan som tidligere sagt både gå lavere og højere
En opskrift på en lidt stærkere milk stout kunne se sådan ud:
20 liter:
OG: 1064
FG: 1014
IBU: 25
4500 gram Pale Ale
230 gram Cara-Crystal
230 gram Biscuit malt
113 gram chokolade malt
570 gram laktose
43 gram East Kent Golding 4,5% i 90 min
Gær: Wyeast 1028 London ale eller WLP013 London Ale
Fremgangsmåde:
Mæsk malten i 67-68 grader i 60 min. Hæv derefter temperatur til 78 grader i min.
Hvornår tilsættes laktosen?
Hej Svein,
Laktose tilsættes 15 min før humlekogetiden er over.