Hvis du har en interesse i øl, så har du med sikkerhed også stødt på begrebet trappist øl. I følge en belgisk lov fra 1962, så er trappist øl en beskyttet varetekst, og det er kun et kloster med bryggeri, der kan få lov til at sælge deres øl som trappisk øl – Men hvorfor nu det – Skal der munke i?
Siden øl bølgen er skyllet indover hele Verden er, så er det faktisk kommet flere trappist bryggerier til, som i dag har lov til at sælge ægte Trappist øl. I dag findes de fleste stadigvæk i Belgien, men man finder også trappist bryggerier i Holland, Østrig, USA, Italien, England og Spanien. De mest kendte er dog stadigvæk dem som er beliggende i Belgien.
Trappist øl må ikke forveksles med kloster øl eller Abbey øl. Her har et kloster overgivet produktionen til et andet bryggeri. Du kommer dermed med sikkerhed ikke til at lave en ægte trappist øl hjemme ved dig selv – Heldigvis så bestemmer man dog selv hvad man kalder sit øl, når man ikke sælger af det.
Trappist øl er en meget bred kategori, for du kan finde øl der er helt lyse med en alkoholprocent på omkring 4% til helt mørke og stærke udgaver, hvor alkoholprocenten er oppe omkring 12%. Det forventes dog at en trappist øl er cremet og kompleks i smagen med en del estere efter gæren og gæringen. Det mest normale er en moderat bitterhed men der kan i enkelte udgaver også finde trappist øl med en høj bitterhed. De tunge og mørke udgaver kan være mere kompleks i smagen end du kender det fra rødvin.
Historisk
Historisk brygger de forskellige trappist bryggerier til eget forbrug, men i dag sælges trappist øl i stor stil. Et trappist bryggeri som Westvlerteren bryggede deres første øl i 1839. Det var først i 1877 de begyndte at sælge øl til lokalbefolkningen. Det var dog først efter 2. Verdenskrig at bryggeriet begyndte at sælge øl i større mængder. Den dag i dag er det ikke billigt at få hænderen på øllet fra Westvlerteren, og der ses ofte mængde begrænsninger på hvad der kan købes.
Igennem middelalderen var det normalt at trappist øl kunne opdeles i 3 forskellige typer. Det som du i dag kender som Tripel, Dubbel og den “normale”. Navnet stammer fra mængden af råvarer der er anvendt til brygningen. Det er 3 x mere malt i en tripel end i den normale styke og på samme måde indeholder en Dubbel dobbelt så meget malt som en øl med normal styrke. Det er dog svært at sammenligne de forskellige kategorier fra de forskellige bryggerier, for en Dubbel fra et bryggeri, kan være mere kompleks end en tripel fra et andet bryggeri.
Råvarer til en trappist øl
Mange af trappist bryggerierne holder deres kort tæt til kroppen, og et bryggeri som fx. Chimay, er meget hemmelighedsfuld omkring både hvilke råvarer der anvendes, men også porcessen omkring deres brygning holder de for dem selv. Der er dog heldigvis også nogle bryggerier er løfter lidt af sløret for hvad de bruger og ikke mindst hvordan de brygger.
Humle
Der er nogle trappist bryggerier er udelukkende anvender tyske humlesorter, men andre er lidt bredere og anvender et mix af fx. Hallertau, Tettnanger, Saaz og Styrian Golding. Det er bredt anvendt at der tilsættes sukker til deres øl, for på den måde at hæve deres alkoholprocent. Til de mørke dubbel er det ofte brun kandis eller kandis sirup der finder anvendelse. Til den lysere tripel er det ofte alm. sukker eller hvis kandis der anvendes.
Gæren
Ligesom der til andre øltyper findes gær der er speciel velegnet til netop den øl, så finder du også gær der er speciel velegnet til fremstilling af trappist øl. Fælles for dem alle er, at de kan arbejde selv med en høj alkoholprocent, og det er ikke unormalt at de kan være op til cirka 12 % alkohol. Gæren bidrager med en kompleks smag af estere, der dog ikke. Nogle af trappist bryggerierne anvender et mix af forskellige gær typer, mens andre holder til en en gær type.
Malten
Her finder du igen stor forskel på de forskellige bryggerier. Et bryggeri som Westmalle har en kompleks sammensætning af malt og her anvendes 4 malttyper. Andre bryggerier anvender kun Pale Ale og ganske lidt caramel malt. Der anvendes typisk både enten pilsner- eller Pale ale malt samt en godt del munich malt for farve og restsødme.
Mæske og kogetid
Når det kommer til trappist øl så bliver langt det meste fremstillet ved en simpel et trin mæskeprogram. Den typiske mæske tid er 90 min. Kogetiden er typisk lang og ikke under 90 min. Der ses også kogetider på op til 4 timer.
Gæringstemperatur
Valget af gæringstemperatur svinger alt efter hvilken gær type der vælges, så et sted imellem 15-21 grader er det normale. Det er heller ikke unormalt, at efter første gæring, der tilsættes der en ny frisk gær type og sukker, hvorefter en ny gæring foretages.
Dubbel opskrift 20 liter All-grain
Denne opskrift kan købes som All-grain pakke her
Malt/gærbart:
4900 gram pilsner malt
150 gram Abbey malt
100 gram Speciel B
100 gram Cara-Crystal
500 gram kandis
Humle:
25 gram Saaz 3,8 % 90 min
10 gram Hallertau Mittelfrüh 4,8 % 60 min
25 gram Saaz 3,8 % 15 min
Gær: Det kan virkelig godt betale sig at købe en flydende gær når vi snakker en trappist. Wyeast 1762 er nok min favorite, men Wyeast 1214 er også et godt valg.
Mæskeprogram:
65-68 grader i 60 min
75 grader i 5 min