Site icon Brewlex

Mjød opskrift

Lad os kigge en gang på hvad Mjød egentlig er for en størrelse. Mjød er en gæret væske der indeholder alkohol. Sukkeret stammer fra honning. Hvis du ikke kender mjød, så har der naturligvis en smag af honning, og er ofte helt lys. Der findes dog undtagelser med hensyn til farven, for de afhænger af den type af honning der er anvendt, og om der er tilsat andre ingredienser end honning.

Hvad består honning af ?

Honning består af 80% sukker, hvor glukose og fructose er de vigtigste typer. Honning består dog også af andre sukkertyper som fx. maltose og sucrose. Honning indeholder en del syre og PH-værdien ligger på 3,4-6,1 med et gennemsnit på 3,9. Honning indeholder meget mindre protein end øl urt gør, så når du laver mjød, så er det nødvendigt at tilsætte gærnæring. Vandindholdet i honning ligger mellem 15-20%. En typisk honning har et vandindhold på 17%. Det lave vandindhold er tilstrækkeligt, til at undgå en uønsket gæring af honningen.

Smagen i en honning, afhænger i stor udstrækning af, hvilken typer af nektar honningbien har fået fat i. Du finder typisk typisk den oplysning på etiketten

Lav din egen mjød

Hvis du allerede brygger øl og ønsker at prøve at kaste dig ud i at brygge mjød, så har du allerede alt hvad du skal bruge, for du kan uden problemer bruge det samme udstyr. Du skal dog huske på, at mjød gærer meget mere langsomt end du er vandt til, og det kan derfor være en god idé, at købe en gærspand mere, hvis ikke du kan undvære en fra din ølbrygning. Du skal regne med, at 20 liter mjød tager 6-12 måneder som at gære.

Fremgangsmåde

Til 20 liter mjød gør du som følger:

Tilsæt 10 liter kold vand til din gryde. Tilsæt 6,8 kg honning til vandet, og rør konstant, og at få honningen fordelt i vandet. Tilsæt derefter 9 liter vand til gryden. Honning er tungere end vand, så det har en tendens til at synken til bunden. Rør derfor stille og roligt i vandet, indtil honningen er fordelt i vandet. Tænd for varmen og bring temperaturen op til 71 grader, men du rører stille og roligt. Når temperaturen er 71 grader, og sluk for varmen og læg låg på gryden, og lad det stå i 15 min. Når de 15 min er gået, så skal mjøden nedkøles. Brug fx. en stor murbalje og hæld kold vand i baljen. Det kan være en god idé at skrifte vand undervejs, og det bedste er, hvis du har mulighed for at komme noget is ned sammen med vandet. Mjøden skal nedkøles til 27 grader. Når temperaturen er 27 grader, så lad det stå natten over. Næste dag tilsættes gæren. Sammen med gæren tilsættes 4-5 teskefulde gærnæring.

Hvilken gær du vælger vælger har stor betydning for, som du ønsker en sød eller en tør mjød. Undersøg derfor de forskellige gærtyper du har mulighed for at skaffe, og vælg den som passer bedst til dine ønsker. Sørg for at lav en 1 liter gærstarter et par dagen inden du laver din mjød, så den har de bedste betingelser i den sukkerholdige mjød. Du kan læse om det at lave gærstarter her https://brewlex.dk/gaerstarter-saadan-goer-du/


Exit mobile version